BLIV FRIVILLIG I DIN BY

Selvom du ikke lige bor i en af de tre største byer, så kan du sagtens være frivillig i Sex & Samfund. Tag med os på festivaler, til Prides og andre fede events. Eller måske du har lyst til at starte aktiviteter op i din egen by?

Vi har i øjeblikket frivilliggrupper i København, Odense og Aarhus. Vi arbejder hele tiden på at udvide og starte nye frivilliggrupper op i forskellige former og i forskellige byer. Måske er det din by?

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du gerne vil være en del af Sex & Samfunds frivilligfællesskab. Man kan nemlig være frivillig på mange måder, og du kan eksempelvis tage med os på festivaler og andre events og debatarrangementer.

Hvis du har lyst til selv at starte aktiviteter op i din egen by, så hører vi meget gerne fra dig.

Hold dig opdateret på DIG:NET - og hjælp i dit lokalområde

DIG:NET er Sex & Samfunds Digitale Netværk, som du kan starte med at blive en del af. Netværkets formål er at informere om og engagere unge i seksuel sundhed, både nationalt og globalt. Lige nu har DIG:NET form af en nyhedsmail, som vi sender ud ca. en gang om måneden.

Efter du har tilmeldt dig netværket, vil du modtage en "Startpakke", som indeholder flyers om Sex & Samfund og 100 kondomer. Dem kan du dele ud i dit lokalområde, på skoler og uddannelsessteder - og på den måde bidrage i kampen for sikker sex.

Tilmeld dig DIG:NET

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at skrive til os på frivillig@sexogsamfund.dk, hvis du har spørgsmål om mulighederne for at blive frivillig i din by.

Husk at nævne, hvilken by du kommer fra, hvor gammel du er, og hvad du beskæftiger dig med.